Tête-à-tête – med Malin Åsberg

Hej Malin! Fortæl lidt om dig selv.
Jeg er vokset op i Vaxholm, men bor i dag i Täby sammen med min mand, vores to børn og vores hund. Restaurantbranchen har været en del af mit liv, så længe jeg kan huske. Da jeg var 31 år, besluttede jeg at videreuddanne mig inden for møder og events. Jeg kom til Operahuset min anden LIA-periode, men det blev aldrig til noget praktikophold. I stedet fik jeg en stilling og droppede uddannelsen for at begynde at arbejde her med det samme.

Du er eventkoordinator på Operahuset. Hvad indebærer det i praksis?
Jeg har det overordnede ansvar på stedet under arrangementet. Forud for hvert arrangement planlægger jeg personalet, koordinerer med køkkenet og sørger for, at alle drikkevarer og alt udstyr er på plads. Under selve arrangementet er jeg kundens primære kontaktperson og har samtidig ansvaret for det team, der arbejder.

Hvad er det sjoveste og det mest udfordrende ved dit job?
Den største udfordring er uden tvivl timingen. Tempoet er meget højt, og alt skal falde på plads på præcis det rigtige tidspunkt. Vi kan have flere arrangementer på samme tid i huset, og så er jeg nogle gange nødt til at være flere steder på én gang.

Det bedste er, når betjeningen virkelig kører på skinner. Når gæsterne er i godt humør, teamet arbejder sammen, og kunden er tilfreds. En vellykket betjening og en tilfreds kunde går hånd i hånd.

Hvordan redder du en situation, der er ved at løbe løbsk?
Jeg går ind i en tilstand, hvor jeg bliver meget rolig, men samtidig ekstremt tydelig. Ofte handler det om at samle gruppen og holde en kort peptalk: nu skruer vi op for tempoet. Det kan være, at nogen bliver akut syg, eller at kunden ændrer noget midt under arrangementet. Så gælder det om at bevare roen og finde løsninger hurtigt.

Hvad synes du er den vigtigste detalje, som gæsterne ofte ikke tænker over, men som gør en stor forskel for oplevelsen?
Jeg plejer at kalde det for »lull-lull«. Belysning, blomster, levende lys, gardiner, der hænger rigtigt. Alle de detaljer, som man måske ikke lægger mærke til, når de fungerer, men som virkelig påvirker stemningen i rummet.

Hvad var det, der fik dig til at falde for branchen fra starten?
Restaurantbranchen er så mangfoldig. Jeg ville prøve noget nyt, men samtidig bevare det, jeg elsker ved branchen: mad, drikke og service. Eventbranchen lå lige for hånden og gav mig nyt liv.

Hvad skal der til for at få et stort arrangement for 300 personer til at føles personligt og hyggeligt?
Planlægning – især planlægning af gæsternes bevægelsesmønstre. Vi kan tage imod rigtig mange gæster, men det er afgørende, hvordan folk bevæger sig gennem huset, og hvordan de kommer fra den ene del af oplevelsen til den anden.
Så kommer detaljerne igen. Den lille ekstra opmærksomhed. Og servicen. Vi arbejder trods alt med fester. Gæsterne er her for at have det sjovt, og så skal vi have det sjovt sammen med dem. Der må gerne være varme, personlighed og humor.

Hvad synes du kendetegner rigtig god gæstfrihed?
Varme og glæde.

Hvordan ville dine kolleger beskrive dig og din ledelsesstil?
Mine børn og mine venner ville nok ikke beskrive mig som rolig – men det ser ud til, at mine kolleger gør det. Jeg elsker lister og er meget praktisk anlagt. Jeg håber, at de ville sige, at jeg er tydelig og rolig, når det blæser.

Er der et bestemt øjeblik i løbet af en aften, hvor du plejer at føle, at »nu kører det«?
Vi, der har arbejdet længe i restaurantbranchen, lever lidt af de der hurtige kick. Ofte kommer kunden hen allerede i løbet af aftenen og siger, at alt kører fantastisk godt. Så får man energi, og så bliver alting endnu bedre. Nogle gange føles det som om månen står helt rigtigt, og alt bare fungerer, og det er en fantastisk følelse.

Hvad gør Operahuset et så specielt sted for arrangementer og fester?
Lokalerne, uden tvivl. Jeg elsker Café Opera. Der kan man afholde alt fra middage og konferencer til store fester. Jeg er nærmest besat af det lokale.
Og Operaterrassen med udsigten over Stockholm. Vi stockholmere er lidt forkælede med den, men internationale gæster bliver ofte målløse, når de kommer derop.

Hvad er det mærkeligste, der er sket i løbet af en aften, som du har skullet håndtere?
Vi havde en gruppe fra et universitet på besøg. Middagen forløb præcis som planlagt, og alle syntes at have det sjovt. Pludselig går toastmasteren op på scenen for at takke for aftenen, og hele salen med 300 personer begynder at synge »Personalen«.
Jeg havde aldrig været til en sådan fest før og forstod slet ikke, hvad der foregik. Sangen blev højere og højere, indtil alle begyndte at råbe og klappe i takt. Mig og hele serveringsteamet blev skubbet frem mod scenen, og pludselig gik alle gæsterne ned på knæ og sang en hyldestsang til os. Bagefter var vi alle ret chokerede. Men det var rigtig dejligt!

Har du nogen passioner uden for arbejdet?
Jeg er faktisk ret dårlig til hobbyer. Men jeg bruger meget tid sammen med familie og venner. Mange af mine barndomsvenner fik børn omtrent samtidig med mig, så vi er meget sammen. Jeg trives, når huset er fyldt med mennesker.

Hvad er dit yndlingssted i Operahuset?
Café Opera.

Er der en bestemt type arrangement, du drømmer om at skabe her?
Elle-gallaen ville have været rigtig sjov. Jeg elsker kreative kreationer, mode og når folk virkelig går all in.

Hvis væggene i Operahuset tale, hvad tror du så, de ville have fortalt?
Der er så meget historie i dette hus. Jeg ville gerne vide, hvad der skete her for halvtreds eller tres år siden. Alle de mennesker, der har passeret gennem disse rum, og alle de historier, der aldrig blev nedskrevet.

Hvis du måtte invitere hvem som helst til en begivenhed, død eller levende, hvem ville det så være?
Min mormor. Hun døde, da jeg var tretten år gammel, og vi stod hinanden meget nær. Jeg ville gerne have, at hun fik lov at møde min familie, mine børn og se, hvordan livet er blevet.

Hvad laver du de sidste fem minutter, før gæsterne ankommer?
Jeg prøver at tage mig lidt tid til mig selv. Jeg gennemgår arrangementet en sidste gang, falder lidt til ro og fylder min vandflaske op.

Hvad ville du have lavet, hvis du ikke arbejdede med events eller i restaurationsbranchen?
Jeg drømte faktisk om at blive skuespiller. Jeg gik på Calle Flygare Teaterskola i flere år. Men så kom familielivet, og jeg var nødt til at vælge et erhverv, der kunne betale huslejen. Så måske var det blevet skuespillet.

Nævn en begivenhed, du selv ville have elsket at være gæst ved.
Oscar-uddelingen.

Hvad er din største superkraft?
At jeg bevarer roen, når det er meget stressende.

Hvis du måtte tage én ting med fra Operahuset vi lukker på grund af renovering, hvad skulle det så være?
En af de rigtig gamle champagneflasker fra vinkælderen. Den skal være godt støvet, lidt slidt og fuld af historie.